Dansk kunst 05:

Højt til himlen

Som landskabsmaler følger Anna Grethe Aaen tradidionen fra især Svend Engelund, men hendes smukke malerier i Galleri Lisse Bruun i København var endnu enklere end dennes; ofte reducerede næsten til en horisontlinje, til landskabets arketype -

landskabet som en del af sjælen, som sindbilleder lagret gennet et helt livs samvær med det og reduceret for induviduel "støj" eller "salat" og - med kunstneres eget udtryk - blå søndagshimmel. "Hvor lidt kan jeg nøjes med?" synes kunstneren at spørge i en afsøgning af grænseområdet mellem landskab og abstraktion. Farverne er afdæmpede og rigt nuancerede; ofte med et særligt lys, der trænger sig på fra kimningen eller gnistrede fra en gul kornmark mod en tordenhimmel eller som et svagt genskin fra en iskalot. De lave november- eller aprilhimle kan trods det vide udsyn give landskaberne en klaustrofobisk lukkethed - en verden, hvor menneskeheden er alene med sig selv. Bp.